Nylige kommentarer

Jimmy Hayward
The most fire movie of all time.

aloeverahe
Inhumane? Or Inhuman?

Adeline
Play with a frog? But... what if I can't find him?

Joker-Davian Williams
Com,mas everyw,h,ere commas, everywhere, commas don't, belong everywhere,

Jarod Kintz
Imma do both just in case.

Mer

cbm's sitater

Alle sitater

Kong Christian X og Thorvald Stauning - fra Kongens Opråb til det danske Folk (27. september 1940; moderniseret)
I anledning af de ved landets besættelse skabte forhold udtalte Hans Majestæt Kongen følgende: "Under disse for vort fædreland så alvorlige forhold opfordrer jeg alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden, da enhver uoverlagt handling eller ytring kan have de alvorligste følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark."

J.K. Rowling (oversat af Hanna Lützen) - fra Harry Potter og de Vises Sten
Det var ved vejens første sving, at han opdagede det første tegn på noget mærkværdigt - en kat i færd med at læse et kort. Et kort øjeblik fattede hr. Dursley slet ikke, hvad det var, han havde set - så drejede han hovedet med et sæt for at se bedre efter. Der stod ganske rigtigt en stribet kat i svinget, men den var så sandelig ikke i besiddelse af et kort.

Bjarne Reuter - fra Støvet på en Sommerfugls Vinge
Hvor langt er der egentlig fra Sorgenfri til Vedbæk? Tredive kilometer? Hvor længe er man om at køre tredive kilometer? Tre timer? Ville de mon sende politiet efter mig, eller bare skolepatruljen?

H. C. Andersen - fra Skyggen (moderniseret)
Det var ellers virkelig ganske mærkværdigt, hvor meget menneske den var; ganske sortklædt var den og i det allerfineste sorte klæde, lakerede støvler, og Hat der kunne smække sammen, så at den blev bar pul og skygge, ikke at tale om hvad vi allerede ved her var, signeter, guldhalskæde og diamantringe; jo, skyggen var overordentlig godt klædt på, og det var just det, som gjorde at den var ganske et menneske.

H. C. Andersen - fra Den grimme Ælling
Den var alt for lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! Den tænkte på, hvor den havde været forfulgt og forhånet, og hørte nu alle sige, at den var den dejligste af alle dejlige fugle; og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af hjertet jublede den: "Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!"

Chr. B.M.
Diskussion føres blandt folk, der ønsker at blive klogere. Debatter føres af dem, der stædigt holder på deres synspunkt, uanset hvor meget klogere de så bliver.

Christian Eversbusch - fra Den gode og den onde Ånd
Føreren forstod at fremmane en kollektiv vrede mod nogle foragtelige forbrydere, der blev fremstillet som virkelige mennesker, men blot var tankefantomer - vanartede karikaturer, der fødtes i Hitlers hjerne. ... Ved selv at skabe en stor del af anarkiet, skabte Hitler sit argument for at træde frem som redningsmanden.

Kaj og Andrea - fra Bondesangen
Bondemanden, han har altid travlt på sin bondegård. Hver gang han vil tage et lille hvil, er der tusinde ting at gøre: Køerne skal malkes, så vi kan få smør og mælk, hønsene skal passes, så vi kan få mange æg.

Djämes Braun - fra Fugle
Hvor har I været henne hele vinteren? Jeg har gået rundt og følt mig så ensom. I må ikke bare forsvinde sådan. Heldigvis kommer I tilbage, ligesom pingpong. Sig goddag til min King Kong. Nu vil du lege Monika og Clinton eller Marge og Homer Simpson. Så lad os tage en svingom, som de gør i Kingston. Jeg har øjnene på dig - birdy, birdy nam-nam.

Nik & Jay - fra Nik & Jay
Hvad så, Danmark, er i klar? Til Nik og Jay i hårde hvidevarer. Smadrer hoteller, smadrer din guitar. Fuck alting. Jeg vil bare være rockstar. Ryst din røv - jeg elsker det baby. Du er nr. ét på min gæsteliste. Du har en kæreste. Det er ligemeget, for jeg ser bedre ud - du kan ikke sige nej.

Ukendt - Div. danske ordsprog
Der er ingen ko på isen. Hvo intet vover, intet vinder. Tyv tror, hver mand stjæler. Man skal kravle, før man kan gå. Blind høne kan også finde korn. Slå ikke større brød op, end du kan bage. Pæren falder ikke langt fra hesten. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Hvo skammer sig ved at spørge, skammer sig ved at lære. I mørket er alle katte grå.

Thorvald Stauning - fra "Lænkehundstalen" i Lund (8. marts 1937; moderniseret)
Fortiden har sine minder, og uden fortids arbejde havde vi ikke den nutid, som vi trods tidens alvor kan glæde os over. ... Vi ønsker samarbejde og samhandel. Vi beklager de sammenbrud, det økonomiske liv har måttet lide, og vi føler os samhørige med brodernationerne i Norden. Men vi vil også hævde vor ret til selvstændig handlen og selvstændig afgørelse...

Herluf Zahle - fra beretning til udenrigsministeren (8. april 1940; moderniseret)
Forholdene kan let og hastigt udvikle sig på en ganske anden og farligere måde. Vi kan ikke slå os til tåls med præcedenser. Vi kan i den nærmeste fremtid fra begge krigsførende parters side blive stillet overfor problemer, til hvilke ingen "forakter" findes uden at gå ret langt tilbage i historien.

Dronning Margrethe II - fra Dronningens Nytårstale, 2016
Lad os gøre et nytårsforsæt! Lad os prøve at se de mennesker, der omgiver os. Lad os huske også at lægge mærke til dem, vi ikke kender i forvejen. "Hvordan står det til derhenne?" Er der brug for en hjælpende hånd, lidt omsorg, eller blot et genkendende godmorgen, et nik til den, vi står i kø med ved kassen? Man kan være ensom, også i vores travle, myldrende hverdag.

Lars Lykke Rasmussen - Mere Mindre (27. maj 2009)
Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt. Og det fører selvfølgelig til, at dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre - men altså så afleverer mindre mindre.